Madlavning på skemaet
Elsker du at lave (og spise) god mad? Måske er du allerede kreativ i køkkenet derhjemme eller i et studiejob – måske har du bare været superglad for at have madkundskab i skolen.
Du kan vælge gastronomi som linjefag uanset hvor meget eller lidt, du har været i et køkken, inden du starter hos os. Det vigtigste er, at du interesserer dig for mad og har lyst til at gå i køkkenet for at lege og lære.
Lær at lave god mad
Du laver mad fra bunden, lærer arbejdsteknikker og -metoder, som gør hverdagen i køkkenet nemmere og sjovere. Du lærer om gode råvarer, sund kost og den vigtige hygiejne. Sammen skaber vi spændende menuer, som veksler i sværhedsgrad og tema. Og vi smager på maden – på den måde bliver vi endnu bedre til at vurdere, hvad der fungerer, og hvad vi kan gøre bedre næste gang.
Du kan fx bruge denne linje som forberedelse til uddannelse som kok, tjener, gastronom, gastronomiassistent eller ernæringsassistent.
Gastronomi fokuserer på:
- din personlige og faglige udvikling
- tid i køkkenet
- eksperimenter med råvarer og teknikker
Fagets indhold:
- fremstilling af mad inkl. kolde og lune retter.
- menuplanlægning og eksperimenter med at komponere menuer og skabe nye retter
- anretning af maden
- varekundskab, ernæringslære og hygiejne
- besøg på FOODEXPO
Vi forventer, at du ønsker at:
- udvikle dine evner i et køkken
- fordybe dig i og smage på en masse spændende mad
- være en del af et hold, hvor vi inspirerer og hjælper hinanden
Vil du vide mere om gastronomi-linjen?
Du er altid meget velkommen til at kontakte os på 97 11 62 34 eller hammerum-efterskole@hamme.dk, for at høre mere eller aftale en dag, hvor du kan kigge forbi og se skolen.