Tag fodbolden med på efterskoleElsker du at fyre den af på fodboldbanen? Kan du lide at nørde med finter og detaljer? Er du en teamplayer?Hos os kan du vælge fodbold uanset dit niveau. Vi fokuserer på den individuelle læring og på samspillet – fodbold er en holdsport, og sammen spiller vi hinanden endnu bedre. En fodboldlinje med plads til alleHver uge har du to skemalagte træningspas. Når vi igangsætter en aktivitet, gør vi meget ud af at fortælle dig, hvad formålet er med netop denne aktivitet. Det gør vi, for at du kan opbygge en endnu større forståelse for træningen og forstå, hvordan forskellige øvelser hjælper dig i spillet. Samtidig mener vi, at glæde og leg er en vigtig del af en positiv udvikling, så det vil du også opleve til træningen. Vi arbejder med at udvikle forståelse og respekt for hinanden, uanset hvem vi er og vores niveau – det vigtigste er lysten til spillet, dit gå-på-mod til træningen og din involvering i fællesskabet. Vi spiller kampe mod andre efterskoler, og vi deltager også i flere turneringer.Fodboldlinjen fokuserer på at:forbedre dine fodboldmæssige færdighedergive dig teori i praksis, så du får indblik i trænerens rollegive dig trænererfaring (hvis du har lyst)Fagets indhold:teknisk, taktisk og fysisk træningrelevant teori i forbindelse med træningmentaltræning og skadesforebyggelsedeltagelse i Efterskolernes fodboldturnering udendørs, stævner og diverse træningskampeVi forventer, at du ønsker at:udvikle dig individuelt og som holdspillerfordybe dig i din interessevære en del af et hold, som træner sammen som én fodboldlinje i en god åndVil du vide mere om fodboldlinjen?Du er altid meget velkommen til at kontakte os på 97 11 62 34 eller hammerum-efterskole@hamme.dk, for at høre mere eller aftale en dag, hvor du kan kigge forbi og se skolen