Dansk som andetsprog
Skolen tilbyder undervisning i dansk som andetsprog til elever, der har et andet modersmål end dansk. Flere af skolens lærere har erfaring i andetsprogsundervisning eller har deltaget i efterskoleforeningens "Minikursus i dansk som andetsprog".
Af skolens værdigrundlag fremgår, at skolen vægter, "... at forskellige mennesker med forskellige livsopfattelser skal mødes i et forpligtende fællesskab...". Denne forskellighed indbefatter også elever fra Grønland, Færøerne, det danske mindretal i Tyskland og andre steder i verden.
Hvis der er behov for det, tilbydes disse elever undervisning i dansk som andetsprog.
Undervisning
Da jeg var oppe og besøge skolen, var det en vildt god oplevelse, og der var en fed stemning. Derfor valgte jeg Hammerum.
Skolen opfylder mine krav til, at der skal være fodbold og musik. For det andet er der gode muligheder for transport frem og tilbage.
Jeg valgte Hammerum Efterskole, da den har et bredt udvalg af gode valgfag - både boglige og kreative.