Gastronomi
Kan du lide at lave mad og arbejde kreativt i køkkenet - så er Gastronomilinjen noget for dig.
Gastronomi og madlavning er to sider af samme sag. Her lærer du om begge. Vi laver mad fra bunden. Lærer arbejdsteknikker og - metoder, hører om gode råvarer, sunde kostvaner, hygiejne og sammensætninger af en alsidig og spændende menu. Den mad vi tilbereder og anretter, smager og vurderer vi selv, således man lærer at forholde sig kritisk til hvad man spiser.
Vi arbejder med:
Hverdagsmad
Danske retter
Bagning
Mad fra andre lande
Kok-amok
Galla og fest
Madtendenser
Desserter
Linjen er både for dig der kun har lidt erfaring med at lave mad, eller som allerede har lært meget i madkundskab, den daglige madlavning derhjemme eller fra et fritidsjob.
Linjen kan også bruges som forberedelse til uddannelser som kok, tjener, gastronom, gastronomiassistent og ernæringsassistent. For 9. kl. elever er der mulighed for at tage folkeskolens prøve i madkundskab.
Linjen har et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen i Silkeborg. Eleverne besøger Hotel- og Restaurantskolen i forbindelse med et gallaprojekt, og bliver undervist af en faglærer fra skolen samt linjefagslæreren fra Hammerum Efterskole. Samarbejdet afsluttes med en gallamiddag for forældre og inviterede. Middagen tilberedes og serveres af linjefagets elever.
Ud over at arbejde i køkkenet, tager vi på linjefagstur og ser hvad de professionelle laver, og får gode idéer med hjem.


Fagets indhold
- Fremstilling af mad
- Fremstilling af kolde og lune retter til buffet og tag-selv-bord
- Menuplanlægning, herunder eksperimenter med at komponere menuer og skabe nye retter
- Borddækning / servering
- Anretning af maden
- Varekundskab
- Ernæringslære
- Hygiejne
- Planlægning af gallamiddag/udførelse
- Besøger fødevaremesser. FOODEXPO
- Linjefagstur
- Ved skoleårets afslutning vil der være mulighed for at aflægge folkeskolens afgangsprøve i hjemkundskab (kun 9. klasse).
Undervisning
Da jeg var oppe og besøge skolen, var det en vildt god oplevelse, og der var en fed stemning. Derfor valgte jeg Hammerum.
Skolen opfylder mine krav til, at der skal være fodbold og musik. For det andet er der gode muligheder for transport frem og tilbage.
Jeg valgte Hammerum Efterskole, da den har et bredt udvalg af gode valgfag - både boglige og kreative.