Fredag kl. 14.45

Undervisningen slutter normalt fredag kl. 14.45, hvorefter man har fri til at kunne rejse hjem på weekend.

I løbet af skoleåret er der fire til fem weekender, hvor alle elever skal blive på skolen. En "bliveweekend", som vi kalder den, er placeret i forbindelse med fx Efterskolernes Dag, gymnastikopvisninger, forældredage, m.m.

I øvrigt er det almindeligt, at mange elever ønsker at være på skolen i weekenderne. Tilmelding til weekenden sker hver mandag i studietid.