Det digitale liv
Digital udvikling og e-sport
Kunne du tænke dig at udvikle egne apps, hjemmesider eller computerspil, selvom du måske ikke har prøvet det før? Eller er det e-sport, grafisk design, foto eller programmering, som du brænder for? Så er linjefaget “Det digitale liv” noget for dig!
Den digitale verden byder på mange muligheder for udfoldelse og kommunikation, og vi skal i arbejdet med forskellige medier lære om computerens mange anvendelsesmuligheder.
Der bliver i linjefaget mulighed for at fordybe sig i forskellige områder inden for den digitale verden. Vi skal være både skabende, eksperimenterende, kreative og fantasifulde.
Undervisningen tilrettelægges ud fra holdets interesser, hvor der også vil blive lagt meget vægt på, at du får mulighed for at fordybe dig i de områder, der interesserer netop dig.
Vi vil ligeledes lægge vægt på at komme ud af huset på relevante ekskursioner.


Alle elever på linjen får den store pakke, Adobe Creative Cloud, hvor vi bl.a. arbejder med programmerne Photoshop, Lightroom, Illustrator, Indesign, Premiere Pro, After Effects, Animate, Adobe Muse og Dreamweaver.
I linjefaget ”Det digitale liv” arbejdes der f.eks. med:
- E-sport og Gaming
- Programmering
- Fotografering
- Grafisk design
- Blogs
- Egne hjemmesider
- Digital billed-/filmbehandling
- At producere computerspil
- At konstruere og designe apps
Vi vil bl.a. samarbejde med:
- Game College i Grenå
- En grafisk designer
- En spiludvikler
- En programmør
Undervisning
Da jeg var oppe og besøge skolen, var det en vildt god oplevelse, og der var en fed stemning. Derfor valgte jeg Hammerum.
Skolen opfylder mine krav til, at der skal være fodbold og musik. For det andet er der gode muligheder for transport frem og tilbage.
Jeg valgte Hammerum Efterskole, da den har et bredt udvalg af gode valgfag - både boglige og kreative.